RUC studieguide fotos
Hvorfor RUC? Studieforløb Basis Overbygning Projektarbejde Optagelse www.ruc.dk In English Om dette site

Performance-design

Fagets opbygning
Studiemiljø
Projektarbejde
Kombinationer med faget
Jobmuligheder
Optagelse
Kontakt
Forside > Overbygning > Performance-design
 

Performance-design

Performance-design er et relativt nyt overbygningsfag på RUC. Det primære erhvervssigte er arbejde med planlægning, gennemførelse og vurdering af live-performances og kulturelle events. En live-performance er en koncert, forestilling, installation, møde, optog eller et lignende socialt arrangement hvor publikum er til stede, aktivt og medskabende. En event består normalt af en eller flere performances, som i en festival, konference og lign.

Faget fokuserer på performances og events, dels som oplevelsesformer, dels som kulturelle og æstetiske udtryksformer. Der lægges vægt på en kombination af teori og praksis som omfatter analyse og diskussion af performance-teori og af eksisterende performance-praksis, samt selvstændigt arbejde med tilrettelæggelse af performance-aktiviteter.

Som studerende på faget Performance-design har man mulighed for at tilegne sig en bred vifte af relevant viden og færdigheder. I faget indgår arbejde med auditive og visuelle former, herunder musik, lyd, lys og rum, og samspil med andre sanser i et multisensorisk hele. Hertil kommer forskellige teknikker i forbindelse med planlægning og gennemførelse af performances og events, bl.a. brug af visuelle skitseringsteknikker og computerværktøjer.

Faget indgår i RUCs kombinationsstruktur og kan ikke stå alene. I den samlede uddannelse indgår både et basisstudium inden for et af RUC’s hovedområder, og et andet fag som vælges af de studerende selv ud fra faglige og karrieremæssige interesser.